Assisteret spredning

Ud over at vi opformerer 100 % hjemmehørende frø, arbejder vi også aktivt med assisteret spredning. Med vores mobile, specialbyggede frøhøster kan vi nænsomt høste frø fra artsrige naturarealer, så I hurtigt og effektivt får frø til jeres lokale naturgenopretningsprojekter.

Hvorfor assisteret spredning?

Assisteret spredning er en hurtig og sikker vej til artsrig vegetation ved genopretning af et område. Hvis der ikke ligger et rigt naturområde lige op ad det nye areal, indfinder de nøjsomme arter sig sjældent af sig selv; i stedet overtager konkurrencestærke arter som brændenælde og kvikgræs. Forskning anbefaler derfor at flytte frø eller hø fra lokale, artsrige donorarealer til den nye natur. Derved bevares de lokale genetiske tilpasninger, og plantesamfundet bliver mere robust. Kort sagt: Assisteret spredning kickstarter den biodiversitet, der ellers ville tage årtier at etablere.

Hvad vi tilbyder

1. Høst

Vores frøhøster samler frø uden at skade donorarealet – også på ujævnt terræn 

2. Udsåning

Udsåning af frøene direkte på arealet eller levere dem, klar til jeres eget såudstyr.

3. Dokumentation

Artsliste, mængder og metode leveres, så projektet lever op til fx treparts‑mål

Hvor giver assisteret spredning størst effekt?

  • Tidligere landbrugsjorde uden nærliggende spredningskilder, der skal genoprettes som mose/vådområde eller overdrev
  • Kommunale biodiversitetsprojekter, der skal levere hurtige, målbare resultater
  • Arealer hvor tilskud eller fondskrav kræver dokumenterbar brug af hjemmehørende frø