Dansk Flora Frø er opstået ud fra en passion om, at det skal være hjemmehørende planter med danske gener, der udsås når private såvel som større aktører udsår blomsterblandinger i biodiversitetens navn. Alt for mange blomsterblandinger indeholder få eller ingen hjemmehørende planter, og når de så endelig gør, så er det alt for ofte forædlede varianter eller frø dyrket i udlandet. Dette vil vi gerne være med til at ændre på!

Derfor indsamler vi selv vilde frø i den danske natur for derefter at opformere dem på vores mark, der ligger i Hundested på Jord Naturgård.  

Vi sætter en ære i at lave de mest naturlige frø af så høj kvalitet som mulig, og derfor følger vi disse principper:

  • Vi høster frø fra både store og små planter for at bevarer den størst mulige genpluje 
  • Vi høster frø fra flere lokationer, for at sikre en forskellige gener, der er tilpasset til forskellige forhold 
  • Vi høster frø over en længere periode for at sikre frø med længst mulig blomstring 
  • Vi bruger ingen gødning eller kunstig vanding for at sikre at vores frø er så naturlige og så konkurrencedygtige som muligt 

Vi udvider hele tiden marken med nye arter..

De arter vi udsår på marken er alle danske arter, der er følsomme og har været i tilbagegang i en lang årrække. Alle arterne understøtter desuden en masse forskellige insekter. Og de fleste vil også være værtsplanter, og have specialist-arter tilknyttet.

Hvem er vi

Vores hold består af Anna Wildt, Nicolas Klæstrup og vores familier.
Anna er uddannet agronom med speciale i botanik, mens Nicolas er ejer af
Vild Eng Naturpleje og er Vild med Vilje Leverandør.